Sunday, March 20, 2011

Flyvende start til Poulsen



Sæsonens første runde af WTCC i Brasilien blev en flyvende start for Poulsen og teamet. Med en startplacering som nr. 5 og en god start i første løb lå Poulsen og Coronel og kæmpede om 4 pladsen gennem hele løbet. De pressede hinanden og byttede plads et par gange gennem løbet dog var det Coronel der kørte over målstregen som nr. 4. Poulsen fik en flot placering som nr. 5 samlet og nr. 1 i privatcuppen.
I andet løb startede Poulsen som nr.9 - han fik en god start og avancerede et par placeringer på første omgang. På 7'ende omgang var Poulsen oppe og presse Nykjær, der trods en startplacering som nr.2, var kommet et stykke bagud i feltet, men stadig førende bil i privatcuppen. Poulsen fik overhalet Michel, der efterfølgende rammer Poulsen, hvilket resulterer i at begge biler kører af banen. Michel er ude og Poulsen kommer på banen igen - dog langt bagefter. En ærgerlig slutning på en ellers fantastisk weekend for de to danske kørere. Poulsen kører over målstregen som nr. 14 samlet og 6 privat.

Nu skal hele WTCC grejet pakkes sammen og sendes tilbage til Europa, hvor det næste løb køres på Zolder d. 24 april.

Saturday, March 19, 2011

Så er sæsonen 2011 i gang...


Sæsonen 2011 er for alvor skudt i gang i denne weekend, hvor Kristian Poulsen kører WTCC i Curitiba - Brasilien.
Som helt nybagt far til en lille pige drog han afsted til Brasilien i torsdags.
Dagen i dag er gået med 2 x 30 min træning forud for dagens tidtagningen - som køres netop nu.
Det ser rigtig lovende ud og Poulsen har kørt rigtig hurtige tider i begge træninger. I første tidtagning, kørte han sig til en fantastisk flot placering – nr. 2 samlet og nr. 1 privat. I Q2 blev det til en startplacering ved morgendagens første løb som nr. 5 og nr. 2 privat. Det bliver spændende at følge løbene i morgen.
Følg med her på bloggen eller på Eurosport kl 16.45 og kl. 18.00

Poulsen kører som i 2009 for Liquid Moly, men med sit helt eget team bag sig!

Sunday, November 21, 2010

Poulsen i front...




Ovenpå den fantastiske sejr starter Poulsen på Pole position i andet løb i Macau... Strategien er klar - Poulsen kører om privatmesterskabet og konkurrenterne ligger langt nede i feltet. Efter et par sving ligger Poulsen på en fin 4 plads, da der sker et stort uheld længere nede i feltet. Hele 12 biler kører sammen og lukker banen helt af. Løbet suspenderes mens der ryddes op og bilerne holder længe på start gridden og afventer en genstart. Poulsen er godt med igen og ligger indtil næstsidste omgang stadig som førende bil i privatcuppen, da han uheldigt snitter barrieren på den smalle bane og rykker det ene forhjul af. En ærgerlig slutning på WTCC sæsonen og en begivenhedsrig og uforudsigelig dag i Macau. Men sejren i første løb og oplevelsen ved at starte på Pole position er der heldigvis inden der kan tage fra Poulsen og teamet...

Pole position til Poulsen...


Ovenpå den noget skuffende tidtagning fredag skal Poulsen starte bagerst i feltet ved det første løb i Macau. Men som sagt kan alt ske i ræs og specielt når det drejer sig om et løb i uforudsigelige Macau. Poulsen formår inden første sving, at køre sig helt op på en 11 plads og ligger nu 2'er i privatcuppen med O'young foran sig. Der går dog ikke lang tid før O'Young kører af og Poulsen er nu førende i privatcuppen. Han avancerer et par placeringer gennem løbet og kører over målstregen som nr. 8 og vinder af privatcuppen. En fantastisk flot sejr og en plads på pole position til anden løb.

Uforudsigelige Macau


Kodeordet for at køre ræs i Macaus gader må være uforudsigeligt!
Ovenpå en ellers succesfuld dag fredag med træning, hvor Poulsen havde ligget som næsthurtigste privatkører, går det ikke helt efter planen i tidtagningen. Allerede inden Poulsen havde kørt en omgang bliver tidtagningen indstillet pga. det første uheld på banen. Coronel er kørt i barrieren og der skal ryddes op. Tidtagningen sættes i gang igen, men det ene uheld efter det andet resulterer i gult flag og Poulsen når ikke at få en fri omgang. Til sidst må han selv en tur i barrieren og tidtagningen er hermed slut.

Thursday, November 18, 2010

Tillykke Kristian - 35 ÅR





Kristian bliver fejret i Macau – han flyder nemlig 35 år i dag. Han fik den fineste kage i dagens anledning og de andre teams og løbsledelsen var forbi og ønske tillykke...
Også et stort tillykke herfra :)
Vejret ser lidt bedre ud i Macau end i Danmark...det følger nok fødselaren ;)

Last stop Macau...



Så er teamet kommet godt til Macau, og første træning på den teknisk krævende bybane er veloverstået. Løbet på 9 omgange køres i gaderne i Macau på en 6,1 km lang bane med i alt 29 sving.
I morgen fredag køres endnu 2 x 30 min træning inden tidtagning. Lørdag er der traditionen tro, i Macau fridag på racerbanen, hvorefter det går løs søndag med sæsonens sidste to løb.
Programmet er som følger:
Fredag:
Kl. 01.45 - 02.15 Træning
Kl. 05.30 - 06.00 Træning
Kl. 08.50 - 09.20 Kvalifikation 01 (LIVE Eurosport)
Kl. 09.25 - 09.40 Kvalifikation 02 (LIVE Eurosport)

Søndag:
Kl. 01.00 - 01.15 Warm up (LIVE Eurosport)
Kl. 04.50 - 05.15 Race 01 (LIVE Eurosport)
Kl. 06.10 - 06.35 race 02 (LIVE Eurosport)

Følg med på Eurosport...hvis du ikke kan sove om natten ;)
Alternativt er der sammendrag en time kl . 08.30 og kl. 16.15

Monday, November 1, 2010

Race 02 Japan



Regnen blev ved med at sile ned over Okayama banen og andet løb måtte også startes bag safety car. Sigtbarheden var elendig og mørket var ved at sænke sig over banen.
Poulsen startede som nr. 16 og der skulle køres til for at hente vigtige placeringer og dermed point til mesterskabet.
Gennen løbet var der mange afkørsler, men Poulsen formåede at blive på den ekstremt våde bane og hentede fire placeringer før han kørte over målstregen som nr. 12 og 3 i privatcuppen.

Alt i alt et ok resultat vejret taget i betragtning. Poulsen ligger nu på en tredjeplads i det samlede mesterskab. 6 point efter nr. 2 O'Young og 27 point efter nr. 1 Hernandes. Løbene i Macau bliver derfor afgørende for, hvem der vinder mesterskabet og her er dobbelt point på spil så muligheden for en førsteplads er stadig åben...

Sæsonens sidste løb i Macau køres d. 21 november.

Race 01 Japan



Poulsen kvalificerede sig til en samlet startplacering som nr. 14 og nr. 3 i privatcuppen. Løbet blev startet bag safety car pga. voldsomt regnvejr. Kristian fik en rigtig god start men blev inden første omgang ramt af Barth og kørt af banen. Han kom tilbage i løbet, gennemførte og kørte over målstregen som nr. 16 og 6 i privatcuppen.

Friday, October 29, 2010

Så går det løs i Japan...

r


I denne weekend løber sæsonens andet sidste WTCC løb af stablen i Japan. For fem uger siden blev alt pakket sammen i Valencia og er i løbet af ugen blevet pakket ud og gjort klart til weekendens løb.
Kristian har kørt en gang tidligere på den 3,7 km lange bane - OKAYAMA INTERNATIONAL CIRCUIT - ved sidste års WTCC, hvor han kørte for Liqui Moly Team Engstler.
I år har han med stor succes sit eget team bag sig.
Fredag er gået med den første træning af 30 min, hvor teamet og Kristian havde et godt set-up til banen, hvilket resulterede i en samlet placering som nr. 13 og anden hurtigst blandt privatkørerne.
Lørdag køres endnu to x 30 min træning før tidtagningen kl. 8.30 dansk tid. Træningen foregår i nat men vi andre sover...
Søndagens to løb køres og vises på eurosport henholdsvis kl. 6.15 og 7.45 dansk tid - så det er for de morgenfriske denne gang.
Warm up kl 5.45 - for dem, som lige er kommet hjem fra byen.
Husk at vi skifter til vintertid natten mellem lørdag og søndag - uret en time tilbage!

Tuesday, September 21, 2010

Andet løb i Valencia






I andet løb i Valencia løb Poulsen af med sejren igen, som første privatkører over målstregen. Det betød endnu en tur på podiet og flere point på kontoen. Poulsen ligger efter denne weekend nr. 2 i det samlede private mesterskab. Men det er tæt så intet er afgjort før de sidste løb i henholdsvis Japan og Macau er kørt...

Sunday, September 19, 2010

Første løb i Valencia




Endnu en tur på sejrsskamlen...

Hurtigste omgang...


Poulsen blev for tredje gang denne sæson præmieret for hurtigste omgang. Det er blevet en helt god vane... :)

Friday, September 10, 2010

Sejren ville ingen ende tage...





I andet løb på Oschersleben. Startede Poulsen nr. 9 - han kørte sig til en flot samlet 6 plads og dagens anden sejr i privatcuppen. Fantastisk :)
Teamet kan virkelig være stolte af weekendens flotte resultater, der er en samlet fortjeneste...
Dejligt med den store support vi havde på Oschersleben - tak til alle jer der kom forbi og heppede.

Wednesday, September 8, 2010

Så kom solen og de gode resultater...




Billeder fra første løb på Oschersleben, hvor Poulsen kørte sig fra en startplacering som nr. 17 til en samlet 9 plads og vinder af privatcuppen. (Teamet kom ikke helt sovende til det flottet resultat trods billedet af mekanikerne...)

Sunday, September 5, 2010

En tåget morgen på Oschersleben...



Trods en tåget morgen og en tidlig warm-up på Oschersleben er der god support hos Poulsen Motorsport...
Første heat går løs kl. 13 - og til dem der ikke er her kan der følges med LIVE på Eurosport :)

Sunday, August 1, 2010

Et skridt frem og to tilbage...



Andet løb på den tjekkiske racerbane i Brno startede rigtig godt for Poulsen, men allerede på første omgang blev han kørt af – første gang – og måtte endnu engang kæmpe sige op gennem feltet. Og det gjorde han...helt op på en 13. plads hvor han længe ligger og kæmper med Ivan Muller. Hernandes og Engstler kører sammen foran Poulsen og Muller og Poulsen kan ikke undgå at ramme Franz da han kører af banen og desværre må udgå. Herefter er det forfra igen for Poulsen, hvis bil efterhånden er hårdt ramt. Han kæmper sig igen op gennem feltet og kommer også forbi Bennani...næsten. Poulsen er forbi, men Bennani giver ikke den plads han skal og kører Poulsen af. Det bliver desværre enden på årets WTCC i Brno for Poulsen. Efter løbet får Bennani en straf pga. afkørslen af Poulsen der sætter han 30 sek. bagud og 10 positioner i de næste to løb.

Poulsen vinder race 1


Race 1 i Brno var som sagt fyldt med spænding... og denne gang faldt det ud til Poulsens fordel. O'Young der kørte først over stregen i privatcuppen med Poulsen lige i hælene er efter løbet blevet idømt en straf, der gør at Poulsen tager førstepladsen... og en samlet placering som nr. 8.

Høj spænding i Brno


Efter en fantastisk start, hvor Kristian fløj forbi de forankørende var han helt oppe på en 5 plads. Der var enorm trafik på første omgang og bilerne fløj omkring hinanden. Her kommer Poulsen desværre i en sandwich med Gené og Coronel, der herefter må udgå. Heldigvis kan Poulsen køre videre, men er nu helt nede på en 18. plads. En safety car periode giver Poulsen en ny chance, hvor feltet bliver samlet. Nu skal der kæmpes for at komme op gennem rækkerne... og kæmpet bliver der. Poulsen formår med en fantastisk fart i bilen at køre sig helt op på en samlet 9. plads lige bag O'Young der tager 8. pladsen og førstepladsen i privatcuppen.
Nu gælder det andet løb, hvor Poulsen starter 9'er...

Saturday, July 31, 2010

Stemning fra Brno