Sunday, June 19, 2011
Endnu en sejr til Poulsen...
Poulsen og teamet kørte sig til endnu en sejr denne weekend i Brno. Det er sæsonens 4 sejr i Yokohama Trophy. Hermed indtog Poulsen igen føringen i Yokohama Trophy med 67 point, efterfulgt af Jarvier Villa med 63 point...
Poulsen ligger efter denne weekend nr. 7 i det samlede mesterskab.
Det var i første løb, at Poulsen løb af med sejren. Efter en rigtig god start formåede Poulsen at holde føringen blandt privatkørerne gennem løbet og kørte over stregen som nr. 5. Gennem hele løbet pressede Poulsen, Menu og Coronel hinanden i en kamp om 3'de pladsen.
I andet løb hvor Poulsen startede som nr. 6 på grid'en tegnede det også til et rigtig godt resultat. En god start og nogle hurtige omgangstider gjorde at Poulsen lagde et stort pres på Tarquini, som han overhalede - hvorefter Tarquini påkørte Poulsen. Det kostede desværre et par placeringer og en bagende på bilen. Episoden gav desværre Villa muligheden for, at komme forbi Poulsen og hermed også den andenplads han lå til. Poulsen sluttede som nr. 3 blandt privatkørerne og samlet som nr. 7 - alt i alt en god weekend trods den dumme episode med Tarquini – som kunne have sat Poulsen helt ud af løbet... En episode som i øvrigt undersøges nærmere!
Friday, June 17, 2011
Så gælder det Brno
I denne weekend går det løs i Tjekkiet - nærmere betegnet Brno. Poulsen har kørt på banen i WTCC regi 2 gange før, så lad os håbe at erfaringen kommer teamet til gode og vi får en rigtig god weekend med gode resultater.
Programmet er som følger:
Lørdag:
09.00-09.30: Træning
11.30-12.00: Træning
14.00-14.35: Kvalifikation (LIVE Eurosport 2)
Søndag:
09.00-09.15: Warm up (LIVE Eurosport 09.00-09.30)
13.05: Løb 01 (LIVE Eurosport 12.45-13.45)
15.15: Løb 02 (LIVE Eurosport 14.45-15.45)
Til ræs for første gang...
Kristian blev i starten af marts far til en lille pige - Nanna Marie - som allerede har været med til ræs på Monza... Det kunne hun tilsyneladende godt lide :) Hun er vidst en lille lykkeamulet for resultatet taler vidst for sig selv ;)
En "dyr" weekend i Ungarn
Weekenden i Ungarn blev en "dyr" omgang for Kristian Poulsen - i den forstand, at der kun kom 5 point på kontoen og førstepladsen i Yokohama Trophy, er nu delt mellem Villa og Poulsen. Alt tegnede ellers rigtig godt med gode placeringer på start grid'en og et par rigtig gode starter....
Men i begge heat blev Poulsen kørt af banen og måtte desværre udgå helt i andet heat.
I første løb kom Poulsen på ydersiden i første sving og måtte trække sig for, at der var plads på den smalle bane. Det kostede mange placeringer, som han brugte resten af løbet på, at køre ind igen. Resultatet af første løb blev en samlet placering, som nr. 9 og nr. 4 i Yokohama Trophy. I andet heat fik Poulsen det man må kalde en drømmestart og lå på vej ind i første sving forrest. Men ud af det blå, kom Michelisz, inde i græsset, og kørte direkte ind i bagenden af Poulsen. Helt hovedløst og begge biler endte med at udgå. En rigtig ærgerlig slutning på weekenden i Ungarn.
Vi krydser fingre for lidt bedre helt i den kommende weekend, hvor det gælder WTCC i Brno i Tjekkiet.
Saturday, June 4, 2011
Vellykket tidtagning i Ungarn
Det var ikke helt uden spænding, at tidtagningen på Hungaroring løb af stablen. Poulsen satte en rigtig god tid, der sikrede ham placeringen som nr. 7 i det meste af første kvalifikation - men de sidste minutter rykkede rundt på placeringerne, og Poulsen måtte på banen igen for, at sikre sig en placering mellem de ti hurtigste. Det lykkedes heldigvis og første kvalifikation sikrer Poulsen en start placering som nr. 8 i morgendagnes første løb. I det andet løb starter Poulsen som nr. 3.
Følg med på Eurosport i morgen kl. 12.00 - 14.15... hvor begge løb køres umiddelbart efter hinanden!
Friday, June 3, 2011
Så går det løs i Ungarn
Ovenpå en succesrig weekend på Monza - hvor Poulsen kørte sit hidtil bedste resultat hjem i WTCC regi - en samlet placering som nr. 3 og en sejr i Yokohama Trophy - går det denne weekend løs i Ungarn. Hungaoring er en ny bane i WTCC, som i år er en erstatning for Marrakech. Banen er også ny for Poulsen og teamet, og i dag kørte de den første træning og gjorde sig gode erfaringer til morgendagens tidtagning.
Poulsen ligger efter sejren i Monza nr. 6 i det samlede mesterskab og fører Yokohama Trophy med 45 point efter Michelisz nr. 2 med 33 point. Hungaoring er Michelisz hjemmebane så det bliver en spændende udfordring, at slå ham denne weekend ;) Følg med på Eurosport og her på bloggen.
Programmet er som følger:
Lørdag:
09.00-09.30: Træning
11.30-12.00: Træning
15.00-15.35: Kvalifikation
Søndag:
09.00-09.15: Warm up
12.20: Løb 01
13.35: Løb 02
Subscribe to:
Posts (Atom)