Poulsen og Poulsen Motorsport kunne efter denne weekend i Macau kalde sig verdensmestre! Poulsen løb af med sejren i Yokohama Trophy - det uofficielle FIA verdensmesterskab for privatkørere. Poulsen har ligget i føring af mesterskabet det meste af sæsonen, men det har været tæt og intet var afgjort før Macau var kørt. Det lykkedes og nu kan teamet og Poulsen høste frugten af det topprofessionelle og hårde arbejde de har lagt for dagen gennem hele sæsonen. Et stort tillykke til alle der har været involveret. Godt gået!
Monday, November 21, 2011
Friday, November 18, 2011
Stemning fra Macau
Det er var en diset fredag i Macau, hvor tidtagningen til søndagens to løb, løb af stablen. Det flaskede sig ikke helt for Poulsen, der ikke desværre ikke fik en fri omgang på den lange og smalle bane – afgørende for at sætte en god tid. Poulsen starter 14 i begge løb og det har jo vist sig tidligere at være helt ok ;) Teamet er klar og går selvfølgelig efter mesterskabet fremfor en enkelt løbssejr... Vi krydser fingre for et par gode løb på søndag!
Søndag:
01.15-01.30 Warm up (LIVE Eurosport 30 min)
04.10-04.35 Race 01 (LIVE Eurosport 60 min)
05.30-06.00 Race 02 (LIVE Eurosport 60 min)
Eurosport viser løbene LIVE kl. 04.00 - 06.00.
For dem der gerne vil sove om natten genudsendes løbene kl.08.30-09.30
Thursday, November 17, 2011
Tillykke Kristian
Vi ønsker Kristian hjertelig tillykke med fødselsdagen og håber, at han får en rigtig god dag i Macau. Der er fuld support med denne gang, så der skulle være god mulighed for at blive fejret.
MACAU
I dag blev de første omgange kørt på den smalle Macau by-bane... Torsdagen bød på en halv times træning forud for fredagens 2 x 30 min. træning og tidtagning. Traditionen tro bliver der ikke kørt WTCC om lørdagen i Macau, så tidtagning er i morgen - fredag, og de to løb afvikles søndag.
På den anden side af jorden tager de snart hul på den første træning og for de morgenfriske er der tidtagning LIVE på Eurosport i morgen tidlig kl. 08.30
Kristian har kørt WTCC i Macau to gange tidligere og kender banen - og vi krydser fingre for en god tidtagning.
Weekendens program er som følger - dansk tid!:
Fredag:
01.30-02.00 Træning
05.15-05.45 Træning
08.25-08.55 Tidtagning 01 (LIVE Eurosport)
09.00-09.15 Tidtagning 02 (LIVE Eurosport)
Søndag:
01.15-01.30 Warm up (LIVE Eurosport 30 min)
04.10-04.35 Race 01 (LIVE Eurosport 60 min)
05.30-06.00 Race 02 (LIVE Eurosport 60 min)
Eurosport viser løbene LIVE kl. 04.00 - 06.00.
For dem der gerne vil sove om natten genudsendes løbene kl.08.30-09.30
Sunday, November 6, 2011
En veloverstået weekend i Shanghai
Og det blev en god weekend for Poulsen og teamet trods startplaceringen som nr. 11. Med to andenpladser i privatcuppen og en samlet placering, som nr. 6 og 7 i henholdsvis race 01 og race 02, beholder Poulsen føringen af Yokohama trophy og fører nu med 23 point til nr. 2 Michelisz inden sidste afdeling i Macau om 2 uger. Poulsen kørte fornuftigt og efter mesterskabet fremfor en enkelt sejr...
Tidtagning i Shanghai....
Efter er spændende tidtagning, hvor Poulsen i sidste sekund af Q1 desværre mistede sin placering som nr. 10 blev det til en startplacering som nr. 11 i begge løb i Shanghai. Banen var våd og tørrede mere og mere op under tidtagningen og banen blev derfor hurtigere og hurtigere... Huff kørte i sidste sekund en hurtigere tid end Poulsen der puffede ham ud af top 10. Men Poulsen var fortrøstningsfuld og havde troen på, at det nok skulle blive en god weekend trods alt.
Der blev fulgt nøje med herfra ;)
Friday, November 4, 2011
Så går det snart løs med tidtagning...
I dag blev de første omgange på banen i Shanghai kørt under en halv times træning. Det er eftersigende ikke let, at overhale på banen, så morgendagens tidtagning er vigtig.
Det er snart morgen i Shanghai og i løbet af dagen, mens vi andre sover i DK, er der endnu 2 x 30 min. træning og test før det går løs med tidtagningen.
De morgenfriske kan nå, at se den LIVE på Eurosport i morgen tidlig kl. 08.15... Vi krydser fingre for et godt resultat for Poulsen og teamet.
...de kan altså noget med cykler i Kina ;)
Thursday, November 3, 2011
WTCC Shanghai
I den kommende weekend løber sæsonens næstsidste afdelign af WTCC af stablen. Denne gang i KINA - Shanghai. Det er første gang WTCC gæster Shanghai og vidst også Kina...
Poulsen Motorsport er kommet godt frem og er ved at gøre klar til den første test, som køres i morgen - fredag - kl. 7 dansk tid!
Strategien for Poulsen og teamet, der fører Yokohama Trophy - verdensmesterskabet for privatkørere, er klar. Det gælder selvfølgelig om, at få så mange point på kontoen som muligt inden de sidste løb i Macau, hvor der traditionen tro er dobbelt point på spil.
Weekendens program i Shanghai er som følger:
Fredag:
Kl. 07.00-07.30 - Test
Lørdag:
Kl. 02.10-02.40 - Træning
Kl. 05.00-05.30 - Træning
Kl. 08.15-08.50 - Kvalifikation - LIVE Eurosport!
Søndag:
Kl. 02.30-02.45 - Warm up
Kl. 07.55-08.20 - Race 01
Kl. 09.10-09.35 - Race 02
Eurosport sender fra kl. 07.15 og LIVE fra kl. 07.45 - 09.45
Følg med på Eurosport og her på bloggen :)
Sunday, October 23, 2011
Poulsen stadig i føring
Tredjesidste omgang af årets verdensmesterskab for standardvogne er netop overstået på Suzuka banen i Japan.
Første løb, med den rullende start, var præget af kaos og mange afkørsler i de første sving. Poulsen kom udenom og kørte sig fra startplaceringen som nr. 13 til nr. 5. Det er eftersigende nærmest umuligt, at overhale på Suzukabanen og det bar begge løb også præg af... Poulsen holdt placeringen som nr. 5 løbet ud lige bag Yvan Muller.
Efter denne weekend, med henholdsvis en anden- og femteplads i de to løb er, Poulsen stadig i føring af Yokohama Trophy - verdensmesterskabet for privatkørere! Han samlede 12 point på kontoen og er nu på 111 point foran nummer to Michelisz med 104 point. Der er nu fire løb tilbage i henholdsvis Kina og Macau, som køres indenfor den næste måned - så det bliver et travlt og spændende efterår for Poulsen Motorsport. Yokohama er som bekendt hovedsponsor for WTCC og privatmesterskabet - og det er blandt andet dem, der gør det muligt for de private teams at deltage. WTCC er meget stort i Japan og der er en kolosal opbakning og interesse fra publikum og medier.
Saturday, October 22, 2011
Tæt trafik på Suzuka...
Der var tæt trafik på den korte Suzuka bane i dagens tidtagning.
Det var rigtig tæt, men Poulsen må desværre nøjes med en startplacering som nr. 13 til morgendagens løb. Poulsen har kørt fine tider på banen og er fortrøstningsfuld trods tidtagningen, og som bekendt er intet afgjort før det ternede flag! Vi krydser fingre for et par gode løb i morgen :)
Poulsens lille lykkeamulet hepper hjemmefra denne gang... Det går løs kl. 7.35 og 8.50 dansk tid. Eurosport sender LIVE fra kl. 07.15
Thursday, October 20, 2011
Vi skylder en opdatering...
Efter en fantastisk succes (og lidt held) i Valencia generobrede Poulsen føringen af Yokohama Trophy. Det blev til to sejre i Valencia og dermed en rigtig god afslutning af de europæiske løb af årets WTCC. Nu små to måneder senere går det løs igen. Denne weekend i Japan - Suzuka - som er en ny bane i WTCC regi.
Vi krydser fingre for en rigtig god weekend for Poulsen og teamet.
Sunday, July 31, 2011
Lidt op ad bakke...
Ovenpå en ærgerlig tidtagning i går, hvor Poulsen ellers havde farten, men desværre "tabte" bilen i det sidste og afgørende sving på sin hurtigste omgang, starter han helt nede på en 19 plads i dagens første løb. Han kørte sig til en startplacering som nr. 14, men mister yderligere fem placeringer pga. en straf fra Donington Park. Så det er lidt op ad bakke i dagens første løb på Oschersleben, men alt kan ske og Poulsen har god erfaring og gode resultater bag sig på netop Oschersleben, hvor han vandt begge løb i privat Cuppen sidste år. Så trods en ærgerlig tidtagning er der optimisme til dagens løb.
Det går løs kl. 11.20 og 15.05 og på Eurosport kl. 11.00 og 14.45, hvor der sendes LIVE 60 min fra hvert løb)
Saturday, July 30, 2011
Oschersleben
Ovenpå et par uheldige weekender, hvor tidtagningen ikke helt har flasket sig for Poulsen, krydser vi fingre for at tingene falder i hak og heldet er med os denne weekend på Oschersleben.
Vi håber på tørvejr til dagens tidtagning, men det ser efter sigende lidt kritisk ud... Vejret er ikke for godt og dagens første træning blev da også kørt i regn. Den våde bane er absolut ikke en fordel for BMW'erne....
Tidtagningen er kl. 14.00
Saturday, July 16, 2011
Donington Park - en ny bane i WTCC
WTCC i England er hidtil blevet kørt på den legendariske bane Brands Hatch - men i år er det Donington Park, der har fået æren... Det er dermed en ny bane for Poulsen og flere af de andre kørere i feltet. Men trods de nye omgivelser har teamet og Poulsen fået god fart i bilen, men desværre var det ikke nok til dagens tidtagning. En tidtagning der var præget af regn, hvorefter banen tørrede op og kørerne satte hurtige tider til sidste sekund. Poulsen blev "skubbet" ud af top- ti med blot en hundrededel i sidste sekund og starter dermed nr. 12 i begge morgendagens løb.
Strategien i morgen er selvfølgelig, at få point på kontoen for generobre føringen i Yokohama Trophy, som pt besiddes af Michelisz med 74 point foran Poulsen med 69.
Søndagens to løb køres henholdsvis kl. 12.50 og 15.15 dansk tid!
Eurosport sender LIVE fra første løb kl. 12.45 -13.45.
Andet løb vises først kl. 17.45 pga. Tour de France.
Kl. 9.30 vises lørdagens kvalifikation og kl. 10.00 er der Warm-up LIVE til dagens løb.
Porto - ikke værd at skrive hjem om...
Forrige WTCC løb i Porto var desværre ikke værd "at skrive hjem om". – så det lader vi være med ;) Men lad os blot sige, at en ærgerlig tidtagning, hvor der blev satset til sidste sekund kostede Poulsen en startplacering blandt de forreste... Og så er det op ad bakke når man starter langt nede i feltet på en smal bybane. Weekenden kostede dyrt på pointkontoen og kostede dermed føringen i Yokohama Trophy... Vi håber på mere held i England denne weekend.
Sunday, June 19, 2011
Endnu en sejr til Poulsen...
Poulsen og teamet kørte sig til endnu en sejr denne weekend i Brno. Det er sæsonens 4 sejr i Yokohama Trophy. Hermed indtog Poulsen igen føringen i Yokohama Trophy med 67 point, efterfulgt af Jarvier Villa med 63 point...
Poulsen ligger efter denne weekend nr. 7 i det samlede mesterskab.
Det var i første løb, at Poulsen løb af med sejren. Efter en rigtig god start formåede Poulsen at holde føringen blandt privatkørerne gennem løbet og kørte over stregen som nr. 5. Gennem hele løbet pressede Poulsen, Menu og Coronel hinanden i en kamp om 3'de pladsen.
I andet løb hvor Poulsen startede som nr. 6 på grid'en tegnede det også til et rigtig godt resultat. En god start og nogle hurtige omgangstider gjorde at Poulsen lagde et stort pres på Tarquini, som han overhalede - hvorefter Tarquini påkørte Poulsen. Det kostede desværre et par placeringer og en bagende på bilen. Episoden gav desværre Villa muligheden for, at komme forbi Poulsen og hermed også den andenplads han lå til. Poulsen sluttede som nr. 3 blandt privatkørerne og samlet som nr. 7 - alt i alt en god weekend trods den dumme episode med Tarquini – som kunne have sat Poulsen helt ud af løbet... En episode som i øvrigt undersøges nærmere!
Friday, June 17, 2011
Så gælder det Brno
I denne weekend går det løs i Tjekkiet - nærmere betegnet Brno. Poulsen har kørt på banen i WTCC regi 2 gange før, så lad os håbe at erfaringen kommer teamet til gode og vi får en rigtig god weekend med gode resultater.
Programmet er som følger:
Lørdag:
09.00-09.30: Træning
11.30-12.00: Træning
14.00-14.35: Kvalifikation (LIVE Eurosport 2)
Søndag:
09.00-09.15: Warm up (LIVE Eurosport 09.00-09.30)
13.05: Løb 01 (LIVE Eurosport 12.45-13.45)
15.15: Løb 02 (LIVE Eurosport 14.45-15.45)
Til ræs for første gang...
Kristian blev i starten af marts far til en lille pige - Nanna Marie - som allerede har været med til ræs på Monza... Det kunne hun tilsyneladende godt lide :) Hun er vidst en lille lykkeamulet for resultatet taler vidst for sig selv ;)
En "dyr" weekend i Ungarn
Weekenden i Ungarn blev en "dyr" omgang for Kristian Poulsen - i den forstand, at der kun kom 5 point på kontoen og førstepladsen i Yokohama Trophy, er nu delt mellem Villa og Poulsen. Alt tegnede ellers rigtig godt med gode placeringer på start grid'en og et par rigtig gode starter....
Men i begge heat blev Poulsen kørt af banen og måtte desværre udgå helt i andet heat.
I første løb kom Poulsen på ydersiden i første sving og måtte trække sig for, at der var plads på den smalle bane. Det kostede mange placeringer, som han brugte resten af løbet på, at køre ind igen. Resultatet af første løb blev en samlet placering, som nr. 9 og nr. 4 i Yokohama Trophy. I andet heat fik Poulsen det man må kalde en drømmestart og lå på vej ind i første sving forrest. Men ud af det blå, kom Michelisz, inde i græsset, og kørte direkte ind i bagenden af Poulsen. Helt hovedløst og begge biler endte med at udgå. En rigtig ærgerlig slutning på weekenden i Ungarn.
Vi krydser fingre for lidt bedre helt i den kommende weekend, hvor det gælder WTCC i Brno i Tjekkiet.
Saturday, June 4, 2011
Vellykket tidtagning i Ungarn
Det var ikke helt uden spænding, at tidtagningen på Hungaroring løb af stablen. Poulsen satte en rigtig god tid, der sikrede ham placeringen som nr. 7 i det meste af første kvalifikation - men de sidste minutter rykkede rundt på placeringerne, og Poulsen måtte på banen igen for, at sikre sig en placering mellem de ti hurtigste. Det lykkedes heldigvis og første kvalifikation sikrer Poulsen en start placering som nr. 8 i morgendagnes første løb. I det andet løb starter Poulsen som nr. 3.
Følg med på Eurosport i morgen kl. 12.00 - 14.15... hvor begge løb køres umiddelbart efter hinanden!
Friday, June 3, 2011
Så går det løs i Ungarn
Ovenpå en succesrig weekend på Monza - hvor Poulsen kørte sit hidtil bedste resultat hjem i WTCC regi - en samlet placering som nr. 3 og en sejr i Yokohama Trophy - går det denne weekend løs i Ungarn. Hungaoring er en ny bane i WTCC, som i år er en erstatning for Marrakech. Banen er også ny for Poulsen og teamet, og i dag kørte de den første træning og gjorde sig gode erfaringer til morgendagens tidtagning.
Poulsen ligger efter sejren i Monza nr. 6 i det samlede mesterskab og fører Yokohama Trophy med 45 point efter Michelisz nr. 2 med 33 point. Hungaoring er Michelisz hjemmebane så det bliver en spændende udfordring, at slå ham denne weekend ;) Følg med på Eurosport og her på bloggen.
Programmet er som følger:
Lørdag:
09.00-09.30: Træning
11.30-12.00: Træning
15.00-15.35: Kvalifikation
Søndag:
09.00-09.15: Warm up
12.20: Løb 01
13.35: Løb 02
Saturday, April 23, 2011
En god tidtagning for Poulsen
Ovenpå et par uheldige træninger i løbet af dagen, hvor henholdsvis differentiale og turbo gik i stykker var det uheldet heldigvis opbrugt da tidtagningen skulle køres...
Poulsen kvalificerede sig som andenbedste kører i Q1 og nr. 6 i Q2 - bedste privatkører.
Startplaceringer i morgen bliver hermed nr. 6 i første løb og nr. 8 i andet løb.
Kristian udtaler efter tidtagningen omkring morgendagens løb;"Jeg forventer et par hårde løb i morgen, da et par af mine konkurrenters tider er meget tæt på mine - det bliver spændende"
(Foto:WTCC)
Friday, April 22, 2011
Efter fem ugers pause, hvor grejet og bilerne er blevet transporteret fra Brasilien over atlanten, tager vi i denne weekend hul på de europæiske løb i WTCC. Første løb køres i Belgien på Zolder - en bane, som WTCC også gæstede sidste år. Kristian og teamet kender derfor banen og kan drage nytte af både erfaringerne og de gode resultater fra tidligere.
Følg med når det går løs på bloggen og LIVE på Eurosport.
Programmet er som følger:
Fredag:
14.00 - 14.30 - Test
Lørdag:
09.05 - 09.35 - Træning
11.15 - 11.45 - Træning
14.00 - 14.35 - Kvalifikation/Tidtagning
Søndag:
09.05 - Warm Up - 11.30 på Eurosport
12.20 - Race 01 (13 omgange) - LIVE Eurpsport
13.35 - Race 02 (13 omgange) - LIVE Eurpsport
Sunday, March 20, 2011
Flyvende start til Poulsen
Sæsonens første runde af WTCC i Brasilien blev en flyvende start for Poulsen og teamet. Med en startplacering som nr. 5 og en god start i første løb lå Poulsen og Coronel og kæmpede om 4 pladsen gennem hele løbet. De pressede hinanden og byttede plads et par gange gennem løbet dog var det Coronel der kørte over målstregen som nr. 4. Poulsen fik en flot placering som nr. 5 samlet og nr. 1 i privatcuppen.
I andet løb startede Poulsen som nr.9 - han fik en god start og avancerede et par placeringer på første omgang. På 7'ende omgang var Poulsen oppe og presse Nykjær, der trods en startplacering som nr.2, var kommet et stykke bagud i feltet, men stadig førende bil i privatcuppen. Poulsen fik overhalet Michel, der efterfølgende rammer Poulsen, hvilket resulterer i at begge biler kører af banen. Michel er ude og Poulsen kommer på banen igen - dog langt bagefter. En ærgerlig slutning på en ellers fantastisk weekend for de to danske kørere. Poulsen kører over målstregen som nr. 14 samlet og 6 privat.
Nu skal hele WTCC grejet pakkes sammen og sendes tilbage til Europa, hvor det næste løb køres på Zolder d. 24 april.
Saturday, March 19, 2011
Så er sæsonen 2011 i gang...
Sæsonen 2011 er for alvor skudt i gang i denne weekend, hvor Kristian Poulsen kører WTCC i Curitiba - Brasilien.
Som helt nybagt far til en lille pige drog han afsted til Brasilien i torsdags.
Dagen i dag er gået med 2 x 30 min træning forud for dagens tidtagningen - som køres netop nu.
Det ser rigtig lovende ud og Poulsen har kørt rigtig hurtige tider i begge træninger. I første tidtagning, kørte han sig til en fantastisk flot placering – nr. 2 samlet og nr. 1 privat. I Q2 blev det til en startplacering ved morgendagens første løb som nr. 5 og nr. 2 privat. Det bliver spændende at følge løbene i morgen.
Følg med her på bloggen eller på Eurosport kl 16.45 og kl. 18.00
Poulsen kører som i 2009 for Liquid Moly, men med sit helt eget team bag sig!
Subscribe to:
Posts (Atom)